Nærvær og forbundethed

Sommerretreat med yogalærer Mille Seerup & meditationslærer Svend Trier
Den 8. – 11. august 2024

Det er med stor glæde vi kan invitere til fredfyldte nærværs dage med Svend Trier & Mille Seerup. En forlænget weekend med fokus på yoga, meditation, bevægelse og natur. Retreatet afholdes på Strandgaarden, på halvøen Helgenæs i Østjylland.

Strandgaarden er beliggende syd for Djursland i et af Danmarks smukkeste nationalparker Mols Bjerge, omkranset af frodige æbletræer, vilde blomster og bølgende marker med udsigt til Samsø og Ebeltoft Vig. Kun 10 minutters gang til stranden.

Det er vores dybeste ønske at skabe en kærlig og nærende atmosfære. Derfor har vi valgt de minimalistiske omgivelser, som danner den perfekte ramme for indre stilhed og nærvær.

Hvad kan du forvente: 

Retreatet er for dig, som længes efter ro og fordybelse gennem yoga og nærværstræning i smuk natur, understøttet af nærende veganske måltider, som din fordøjelse vil elske. 
Dagene vil give dig en fornemmelse af rytme, hvor vi starter morgenen med te, åndedrætsøvelser og vitaliserende yoga. Herefter får du dejlig morgenmad udendørs i gårdhaven. 
Hver formiddag underviser Svend Trier i meditation. Hans mangeårige erfaring, indsigt og humoristiske tilgang til undervisningen har til hensigt at få dit indre potentiale til at blomstre til glæde og gavn for dig selv og andre. 


Sidst på eftermiddagen vil Mille guide dig gennem yoga og intuitiv bevægelse.
Efter et letfordøjeligt aftensmåltid fordyber vi os igen i meditation med Svend. Herefter vil der være varm te til at balancere dit nervesystem før du går til ro.
Efter frokost vil der være en lang eftermiddagspause, hvor du kan fordybe din stilhed med vandreture, en forfriskende dukkert ved stranden eller bare nyde stilheden og slappe af.